Økologisk kvægfoder

Hedegaard leverer et bredt udvalg af økologiske foderblandinger. Blandingerne produceres på fabrikken i Janderup, som udelukkende producerer økologisk foder. Sortimentet er fuldt dækkende til kvæg, svin og alle typer fjerkræ.

Økologiske kløvermix-blandinger

KLØVERMIX C-34
Meget enkelt sammensætning. Højt protein- og AAT- indhold gør C-34 velegnet til supplering af grovfoderet, hvor der indgår store mængder majsensilage og evt. korn i rationen. Særdeles højt fedt- og energiindhold.

KLØVERMIX FIBER 29
Typisk all-round B-blanding, der er beregnet til at supplere rationer, hvor der er overvægt af majsensilage, men også en vis andel græsensilage. Forholdsvis højt fedtindhold bidrager til højt energi i blandingen og topper rationen med hensyn til både protein og energi.

KLØVERMIX AMS
Velsmagende blanding, der lokker køerne ind i malkerobotterne, og som samtidig giver køerne et tilskud af både energi, protein – og mineraler. Alsidigt sammensat – dog med hovedvægten på korn.

KLØVERMIX A -13
Kornbaseret A-blanding til rationer, hvor der alternativt skal tilføres hjemmeavlet korn på gården. Højt indhold af stivelse samtidig med, at blandingen tilfører mineraler. Stor ædelyst. 

Til kalve

KLØVERMIX MINIKALV
Velsmagende kalvestarterblanding, som kalvene gerne æder fra meget tidligt i mælkefoderperioden. Tilfører energi og er ideel til at træne kalven til overgangen til tørfoder. Tilsat vitaminer og mineraler. Leveres i både løst og sække. 

Mineraler

Hedegaard økologiske mineraler markedsføres under navnet ”KløverMin”.

Vores standard sortiment er de velkendte typemineraler, men vi laver også mineraler til den enkelte besætning. Økologiske besætninger fodres hovedsageligt med hjemmeavlet foder og behovet for tilskud af specielt magnesium og svovl er typisk stort. De store mængder hjemmeavlet foder, øger også behovet for tilskud af mikromineralerne mangan, zink, kobber, kobolt, jod og specielt selen.

KløverMin laves efter reglerne om økologisk produktion, og der anvendes kun råvarer fra positiv listen. Vi tilsætter også organisk bundet selen, naturligt E.- vitamin, gær og andre godkendte tilsætningsstoffer.