Direktør Peder P. Hedegaards Fond til Købmandsstandens Fremme

Grundlæggeren af HEDEGAARD koncernen, Peder P. Hedegaard, stiftede fonden ”Til Købmandsstandens Fremme”. Fonden blev oprettet til at støtte studerende i Nordjylland. Administrerende direktør Søren Rathcke overrækker hvert år legater på grundlæggerens fødselsdag den 2. september.

Legatet uddeles til personer, som læser et handelsrelateret studie. F.eks. HA Almen, Erhvervsøkonomi, Virksomhedsøkonomi, Markedsføringsøkonomi, Finans, Int. Business og lignende. Det er ud fra disse kriterier, at de studerende får overrakt legater. 

Ansøgningsfristen udløber hvert år den 27. juli.

Ansøgning om tilskud af fondens midler kan kun ansøges via på det elektroniske ansøgningsskema. Relevante bilag uploades sammen med en motivations ansøgning. Alle filnavne skal indeholde ansøgerens navn.