|
- længe ventet - større vækst og lavere foderforbrug
På fodringsseminaret, afholdt af Dansk Svineproduktion i maj 2006, blev der endeligt fastlagt en længe ventet ny norm for ford. tryptofan for smågrise. Den nye norm er fastlagt som vist ovenfor. I de bagvedliggende forsøg er der opnået optimalt dækningsbidrag hos smågrisene ved at øge tryptofanindholdet til mellem 19-22 % af lysin. Grundlaget for den nye norm er valgt til cirka 19,5 % af lysin. Der kan opnås yderligere + 4 % tilvækst og 2 % mindre foderforbrug, såfremt tryptofanindholdet hæves til 22 % af lysinindholdet. Det anbefales at hæve tryptofanindholdet til 22 % af lysin, såfremt foderprisen ikke stiger ud over den økonomiske mérværdi af den forventede produktivitetsforbedring ved dette tiltag.
|